Litteratur: Alle har ret til en stemme

Når litteraturen råber uligheden lige ind i ansigtet

I dansk litteratur lyder i øjeblikket et råb fra dem, der nægter at stå udenfor. De usynlige vil ikke længere være usynlige – de vil ses og høres og være her. De vil have en stemme! Nedenfor finder du bøger, hvor ulighed, svigt og kampen for at høre til kastes lige ind i ansigtet på dig. Rå og indignerede stemmer ryster og rører, så du må se samfundet med nye øjne.

Crip er et manifest i digtform, der gør op med forestillingen om det normale. Caspar Eric tvinger os til at se, hvordan vi ekskluderer med vores sprog, systemer og blikke. Det er råt, kompromisløst og umuligt at ignorere.

Normaliseret er et vredt langdigt. Om at famle sig tilbage i verden efter en fængselsdom. Om at være et brunt barn i en hvid verden. Om konstant at blive presset ned på samfundets bund, fordi… Ja, hvorfor egentlig? Det spørger digtet dig om.

Mente I det spørger læseren, om det virkelig kan passe, at man som homoseksuel ikke kan gå med sin kæreste i hånden uden at blive råbt efter? At man må forvente tæsk i byen? At ens kærlighed ikke gælder? At man ikke er okay, som man er?

Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet er et manifest, der råber uligheden lige op i ansigtet. Glenn Bech skriver med vrede, sårbarhed og orkanstyrke fra Underdanmarks perspektiv og kræver handling. Ikke bare sympati, men ægte handling.

Gennem natten og vinden lader en stemme fra samfundets absolutte bund tale uden filter.
Johanne er fattig, vred og falder – og hun trækker læseren med ind i sit kaos. En roman, der ikke beder om medlidenhed, men om at vi tør se virkeligheden i øjnene.

Tags

TEMA: Demokrati og deltagelse